Yoga – kilden til harmoni og livsenergi

Yoga er ikke gymnastik, men en højtudviklet lære om kroppen, hvis mål er fitness for krop, ånd og sjæl. Med yoga vil du opnå smidighed, kraft og energi. Du giver slip på fysisk og psykisk anspændthed, og baner vej for ro, ligevægt og nærvær. Ikke meget andet end yoga egner sig til at nedsætte stress og udligne følger af vores efterhånden unaturlige levevis.
Mentalt
For mig bliver yoga en form for mindfulness, fordi jeg bliver nødt til at koncentrere mig om øvelserne. Jeg kan ikke bare forsætte tankestrømmen, som på en løbetur. Og yogaen bliver først rigtig god, når jeg fokuserer på, hvor og hvordan jeg bruger min krop (hasestræk mv.) dermed vendes blikket indad, og pludselig er der gået en time i mit eget nærvær.
Fysisk
Ved nogle yogaøvelser opstår der et øget tryk på organer, fordi muskler bevæges og knogler ændrer stilling i forhold til hinanden. Herved iværksættes en meget intensiv indre massage:
- Muskler og led renses for aflejringer
- Fordøjelsesorganers arbejde fremmes
- Lymfe og venesystemets evne til at transportere væsker forbedres
- Bindevævet tilføres væske og undgår derved at blive stift
- Led tilføres ledvæske ved at blive bevæget (ledvæske fungerer som smøremiddel i dine led)
- Meridianbanerne påvirkes så energistrømmen flyder lettere