Vejrtrækning er en vigtig del af yoga

…. Og en vigtig del af dit velbefindende!

De første gange du dyrker yoga, er du sikkert travlt optaget af at komme rigtig ind i stillingerne, men du vil få meget ud af din yoga, når du også får din vejrtrækning med.

Vejrtrækningen kan følge din bevægelser i yoga, og når yogaen bliver mere stille, som i yin yoga, vil det være gavnligt at tage et par dybe vejrtrækninger i hver stilling.

Trækker du vejret dybt hele tiden, kan man godt blive svimmel – derfor, når jeg underviser i yin, så siger jeg af og til ”husk vejrtrækningen”, og så kan du tage en af de dybe vejrtrækninger, hvor du fylder lungerne ekstra op.

Hvad gør den dybe vejrtrækning?

Det korte svar er den beroliger dig.

Når din krop er presset, fysisk som mentalt, så trækker du vejret overfladisk. Ved at berolige din krop med dybe vejrtrækninger, signalerer du også til din krop, at det er ok at være i en yogastilling (eller andre pressede situationer).

Så når du lærer fordelene ved en god vejrtrækning, kan du både bruge det til at blive bedre til yoga, mærke din krop, og du får et selvhjælpsværktøj, til når du er stresset.

Vejrtrækningsøvelser kan selvfølgelig også udføres uden yoga, men hvorfor ikke gøre noget godt for hele din krop?

Læs mere om vejrtrækning i denne artikel, eller prøv min 10 min. yogasekvens en dag, hvor du har haft lidt for meget om ørene, og se om du kan mærke forskel. Jeg kan!