Yoga med på rejsen

Rejs med yoga

Yoga er blevet min bedste rejseven (ud over min familie), og det første der kommer i kufferten er min yoga måtte.

Den bedste tid på dagen for mig at dyrke yoga er om morgenen før resten af verden vågner. Og hvis jeg kan gøre det ved solopgangen under varmere himmelstrøg, så bliver det ikke bedre.

Desuden hjælper yoga, når man skal komme sig efter en længere rejse i fly, bus mv.

Når jeg rejser får jeg ofte hovedpine, sikkert pga. jeg glemmer at drikke, eller sidder for meget stille. Så at rulle rejse-yogamåtten ud første gang, og komme i gang er den største luksus.

Jeg har fået en helt anden kropsbevidsthed efter jeg er startet på yoga, og jeg kunne godt unde alle denne gave.