Yoga på stand-by

Kære yogier

Jeg håber I holder humøret højt, og få rullet yogamåtten ud der hjemme en gang i mellem. Jeg er sikker på at I kan huske 3-5 af jeres yndlings yogastillinger, så gør det.

Du kan også scrolle længere ned på siden og find et par videoer jeg har lavet til mine yogier - en på 10 min. som er meget blid, og med nogle af de bedste yoga stræk. Den anden er på 20 min. og som er virkelig god for din ryg.

Jeg har oprettet en mailing liste, så jeg skriver ud så snart der er nyt ift. at vi kan mødes til yoga igen - Send mig din mail, hvis du vil med på mailinglisten http://www.bolettesyoga.dk/kontakt/

Jeg glæder mig rigtig meget til vi kan ses igen!! - pas på dig selv så længe.

Vi ses ❤️ mange kærlige hilsner Bolette

yoga ved stranden

VELKOMMEN til Bolettes yoga

Her kan du læse om yoga og den undervisning, som jeg tilbyder.

Jeg underviser i Vinyasa og Yin yoga i Dragør.

Vinyasa er dynamisk og styrkende. Timen bygges op med først at skabe opmærksomhed og bevægelighed i kroppen. Derefter styrke og balance øvelser, og slutningen bliver mere yin præget, med længere stræk og ro.

Med vinyasa oplever du at få en stærkere krop, og en krop i bedre balance. Dermed en bedre kropsforståelse.

Yin yoga er stræk og fokus på åndedrættet, hvilket gør at yin yoga bliver mere mindful. Yin yoga er fantastisk, hvis du er lidt stresset eller blot trænger til ro - hvilket vi alle til tider gør - ja faktisk ret ofte.

I yin yoga får man bedre fat i bindevævet og medianbanerne, og ved at være længere tid i strækkene, øger det også smidigheden, samt løsner op for spændinger og ømhed.

Læs evt. mit blogindlæg om fordele ved yoga.

Jeg elsker begge yogaformer. Kunsten er at finde ud af, hvilken form man har brug for den pågældende dag. Læs evt. mit blog-indlæg om energier.

Du kan læse mere om mig - klik her.

Se mine tilbud til dig herunder

To korte yogavideoer

Klik her

Yoga hjælper dig til at
finde ro, styrke og balance i dit liv

EN GLAD ELEV

Tak Bolette fordi jeg måtte være med på dit hold, og for din fantastiske måde at undervise i yoga på.


Jeg er nybegynder på feltet og nyder den rolige måde, du guider mig gennem øvelserne på. På en god beskrivende måde samtidig med at du viser øvelserne i et tempo, hvor jeg kan følge med uden at føle mig forkert. Du er god tila trette mig ind, så jeg får det optimale ud af øvelserne og når du guider mig igennem afspændingen til sidst, nyder jeg i den grad at slappe af i krop og sind. Jeg går altid glad og rigere fra din undervisning, og kan mærke en positiv udvikling. J eg kan kun give mine allerbedste anbefalinger med på vejen. I årevis har jeg tænkt, at jeg gerne ville dyrke yoga, men ikke troet det var noget for mig. Du får det til at være det, og jeg har bare godt af det – tak for dig.


Gitte Vind